• Statiske Tætninger

    Statiske Tætninger

    Sortimentet omfatter:

    • O-ringe
    • O-ringe Indkapslede (FEP)
    • O-ringe Dynalast
    • X-ringe
    • Støtteringe
    • Bolttætninger
    • Expander Plugs

O-ringe

Lad STENSO rådgive dig til den rigtige løsning i én af branchens bredeste programmer

Anvendelse og funktion

O-ringens elastiske egenskaber sammenholdt med den relative lave pris gør den til den mest anvendte tætning. Derfor benyttes O-ringen overalt i industrien – både som statisk tætning, som aktuator for PTFE-tætninger og i sjældnere tilfælde som dynamisk tætning. O-ringe findes i utallige standardmål, både i millimeter og tomme, og derudover er der vidt forskellige egenskaber i de mange gummi-compounds. Derfor er det helt afgørende, at man får valgt den rette gummikvalitet med den rette hårdhed og et hensigtsmæssigt indbygningsdesign for at opnå et optimalt resultat.  

Egenskaber og sortiment

Som udgangspunkt findes der altså en gummicompound til næsten ethvert formål, hvilket gør, at man kan vælge en O-ring, der er optimal i forhold til en ganske bestemt applikation. Udfordringen ligger i at have tilstrækkelig med viden og erfaring til at vælge den helt rigtige materialekonfiguration. Vi håber, du vil benytte dig af STENSO's mere end 30 års erfaring til at træffe de helt rigtige valg.

Særlige fordele ved vores sortimentet af O-ringe:

•  Relativ lav pris i forhold til andre løsninger
•  Findes i mange standartdimensioner
•  Mulighed for kundetilpassede materialer, størrelser og hårdheder
•  Leveres i flere gummikvaliteter – fx Viton, EPDM, Neopren og Silikone
•  Hårdheder fra 30-90 shore
•  FDA og EU 1935/2004 godkendt med certifikat
•  AAA-godkendt

Segmenter

Anvendes stort set i alle brancher, da O-ringen er den mest udbredte og almindelige tætning.

Kataloger

Yderlig information omkring indbygningsmål, tolerancer samt en beskrivelse af de mest gængse kvaliteter, finder du via vores katalog-link nederst på siden her.


Kontakt-Michael-Kristensen.jpg

Har du spørgsmål til produktet?

Kontakt Michael Kristensen

Mobil: 26 84 79 44

Mail: mk@stenso.dk