Spiral Wound Gaskets
En flangepakning der yder en fremragende tætningsydelse under ekstreme forhold med aggressive medier
Anvendelse og funktion
En Spiral Wound Gasket er en flangepakning i metal, som typisk anvendes til rørsamlinger med højt tryk eller ved store temperatursvingninger. Den består af et V-formet metalbånd, som vindes omkring en form. Både start og slutning af pakningen punktsvejses således, at denne ikke kan løsne sig igen.
Spiral Wound Gaskets er certificeret til emissionsbegrænsende applikationer. De anvendes til at forsegle flanger, hvor temperatur, tryk, vibrationer eller strømningshastigheder er udover kapaciteten for konventionelle samlingsmaterialer.
Egenskaber og sortiment
Spiralen udføres i rustfrit stål (med varierende legeringer) og tilsættes f.eks. PTFE (260°C) eller grafit (450°C). Pakningerne kan fremstilles med eller uden indvendig og ydre ring efter DIN/ANSI-standarder eller efter tegning.
Fordele
Spiral Wound Gaskets er kendte for at kunne opretholde sin fremragende tætningsydelse under de mest ekstreme forhold som f.eks. i højtryksapplikationer og giver modstandsdygtighed over for næsten alle kendte ætsende og giftige medier.
Segmenter
Spiral Wound Gaskets er ideelle til kemisk forarbejdning, ved kulbrinte produktion og petrokemisk behandling herunder olie- og gasindustrien. Desuden anvendes pakningstypen ved el-produktion. Følgende er typiske segmenter:
• Kedelfabrikanter
• Raffinaderier
• Kraftværker
• Olieboreplatforme